1.000.000 kr. til projekt i Lild Strand

Lokale borgere, fiskere og sommerhusejere gået sammen om at anlægge kystterrasser på landingspladsen i Lild Strand – stedet, hvor både lokale og turister mødes.

Kystterrasserne skal være en arkitektonisk attraktion og skabe mere sikkerhed for stedets forskellige brugere. Og idag er der landet en pose penge fra Real Dania der støtter projektet med intet mindre end 1.000.000 kroner.

Kystterrasserne skal opdele landingspladsen i arbejdszoner for fiskerne og rekreative zoner, hvor børn og voksne kan slappe af, dyrke socialt samvær og nyde udsigt og solnedgang i sikker afstand af traktorer, bådtrailere og spil.

Projektet er fase to i et udviklingsprojekt, som skal skabe ny funktionalitet på pladsen, ny visuel identitet og være en arkitektonisk attraktion i Lildstrand, hvis målsætning er turismeudvikling og bosætning på stedets præmisser.

Du kan læse mere om projektet HER.

Forfatter

Related posts

Top