Små 100 strikkeglade entusiaster dukkede op, da Cafe Holmen i Nykøbing forleden inviterede til strikkecafe.
Strikkecafeen har eksisteret i snart fire år, og cafeejer Bethina Holm glæder sig over den store opbakning og fortæller, at mange af gæsterne er gengangere.
– Så mødes nogle veninder og hygger sig sammen. Snakken går lystigt, og det er alt fra strikkeopskrifter, nye ideer og til alt mellem himmel og jord, fortæller Bethina Holm.
Èn af af de trofaste gengangere er Mette Andersen fra Nykøbing:
– Mig og mine fire veninder har været med i næsten halvandet år nu, og vi nyder det hver gang. Det er en afslappet måde at mødes på uden at alt for meget forberedelse, fortæller hun.
En anden af gæsterne, som også var med til strikkecafeen forleden, var Margrethe Bech. Hun var, i modsætning til Mette Andersen, med for allerførste gang. Hun var afsted sammen med to af sine veninder:
– De synes det var meget hyggeligt. Det var dejligt at få ny inspiration både fra de andre deltager og fra Nicoline Garn, fortæller hun og hentyder til, at den lokale garnbutik Nicoline Garn var med til cafeen hvor der blev solgt og delt ud af både materialer, opskrifter og generel inspiration.
Skulle ovenstående have vakt din interesse kan vi nævne, at næste strikkecafe på Cafe Holmen finder sted den 25. marts.