12-årige børn udsat for røverilignende forhold

En gruppe børn i 12-års alderen blev tirsdag aften ved 18.30-tiden passet op af en mand på Enghavevej i Nykøbing.

Her truede manden fire af børnene til at udlevere deres mobiltelefoner, hvorefter han forlod stedet. Der er tale om en 29-årig mand, som i forvejen er særdeles godt kendt af politiet.

Børnene slog alarm til deres forældre, hvilket fik en af fædrene til at sætte kurs mod det sted, hvor den 29-årige mand, som er uden fast bopæl, formodedes at holde til. Her fandt forælderen ganske rigtigt manden, som afleverede børnenes mobiltelefoner.

Politiet har onsdag morgen endnu ikke haft fat i den 29-årige mand, men politikommissær Jørgen Jensen fortæller, at han kan forvente et besøg i løbet af dagen i dag.

– De (børnene, red.) var noget bange for ham, fortæller Jørgen Jensen der ikke på nuværende tidspunkt kan sige noget præcist om, hvad den 29-årige til den tid bliver sigtet form. Han fortæller dog, at episoden ligger på kanten af at være et decideret gaderøveri. Derfor skal politiets jurister nu vurdere sagen nærmere:

– Vi er i den begyndende efterforskning, slutter politikommissæren.

Foto: Politi.dk

Forfatter

Related posts

Top