En 14-årig dreng er blevet sigtet for at forøve vold mod en polititjenestemand.
Natten til søndag kl. 00.25 kørte den 14-årige, som er fra Roslev i Salling, rundt i en uregistreret go-cart ved Morsø Gymnasium på Ole Rømersvej i Nykøbing. I første omgang ønskede han ikke at standse for at tale med de fremmødte betjente. Til sidst blev han dog bragt til standsning, men påkørte i den forbindelse en af betjentene, som heldigvis ikke kom alvorligt til skade.
Politiet har fået sig et alvorsord med både drengen og hans far, og har desuden taget go-carten med på stationen til nærmere undersøgelse.
– Jeg tror ikke, at den må køre på vejene, men det finder vi ud, fortæller politikommissær ved lokalpolitiet i Thisted Jørgen Jensen, der umiddelbart vurderer at carten hører til på en lukket bane.
Foto: Kim Matthäi Leland