17-årig fik hamret sit hoved ind i butiksrude

Hvad der skulle havde været en festlig aften i byen, endte med at en 22-årig mand fra Lemvig blev sigtet for vold.

Ved 21-tiden lørdag aften hamrede den 22-årige hovedet på en 17-årig ung mand ind i en butiksrude. Begge de to mænd var en del af det samme selskab, da de pludselig kom op at diskutere. Det skriver Folkebladet Lemvig.

Under diskussionen følte den 17-årige, der er noget mindre fysisk end den 22-årige, sig så truet, at han tog en flaske i den ene hånd som forsvar.

Vidner, som overværede skænderiet, fik dog den 17-årige til at stille flaske fra sig, og i samme øjeblik tog den 22-årige fat i den 17-årige, og hamrede hans hoved ind i en butiksrude på Vestergade med en sådan kraft, at glasset revnede.

Men volden stoppede ikke her. For bagefter slog den 22-årige mand den 17-årige tre-fire gang med knytnæve.

Den 22-årige mand blev anholdt, og den 17-årige blev kørt en tur på skadestuen.

Hvad de to mænd kom op at skændes over melder historien intet om.

Foto: Kim Matthäi Leland

Forfatter
Tags

Related posts

Top