17-årige Küntzel fra Thisted slog verdensrekorden

I weekenden deltog den 17-årige Caroline Küntzel fra Thisted til DM i Stand Up Paddling i Hvide Sande.

Trods sin unge alder vandt hun sidste år guld i kvinderækken, og mesterskabet blev forsvaret i år efter hun blev nummer 1 både i de individuelle discipliner og samlet set.

– Jeg var oppe imod nogle erfarne kvinder, hvor jeg var yngst og forholdene var meget teknisk svære. Jeg følte alligevel at jeg var på hjemmebane, fordi vi skulle konkurrere ude i havets bølger, som er det jeg gør til hverdag i Klitmøller, fortæller Caroline Küntzel.

På vej hjem fra Hvide Sande blev også resultatet af en virtuel konkurrence på World Tour’en offentliggjort.

De sidste par måneder har deltagere på touren kunne dyste mod hinanden i en sprint konkurrence. Vinderen blev den som på 50 meter kunne opnå den hurtigste hastighed.

Med en hastighed på 20 km/t ikke bare vandt Caroline Küntzel konkurrencen. Hun slog også den hidtidige verdensrekord.

Præmien er en rejse til en såkaldt final showdown med de bedste kvindelige surfer på verdensplan.

– Jeg er super glad for at have nået denne hastighed og det var mit mål fra starten i denne konkurrence, at nå så langt som muligt.  Jeg havde dog ikke regnet med at jeg ville vinde og hermed slå en verdens rekord, udtaler en glad og stolt Caroline Küntzel.

Privatfoto

Forfatter

Related posts

Top