20-årig thybo bestod køreprøve påvirket af stoffer

En 20-årig mand fra Thisted var i går til køreprøve – og prøven gik godt. Han bestod nemlig. Om han får lov at beholde sit kørekort er dog langt fra sikkert.

Under køreprøven bemærkede den køresagkyndige nemlig, at den unge mand duftede specielt. Efter endt køreprøve blev den 20-årige derfor præsenteret for en narkometertest, som gav udslag.

En blodprøve skal nu vise, om den 20-årige var påvirket af stoffer under kørslen.

Indtil blodprøven er analyseret kan den 20-årige frit køre rundt på det midlertidige kørekort der udstedes når man består en køreprøve.

Foto: Rigspolitiet

Forfatter

Related posts

Top