20-årig thybo blæste forbi fotovogn med 143 km/t

Som en direkte konsekvens af den lov om vanvidskørsel, der trådte i kraft den 31. marts fik en 20-årig mand fra Thy i torsdags beslaglagt sin bil.

Thyboen blev af en af politiets fotovogne på Vilsundvej ved Erslev på Mors torsdag morgen kl. 06.43 målt til at køre 143 km/t – på strækningen er den maksimalt tilladte hastighed 70 km/t.

Derfor blev en patrulje sendt afsted til mandens adresse, hvor bilen blev beslaglagt. Den vil på et senere tidspunkt blive solgt på auktion. Pengene, som bilen indbringer tilfalder staten.

Manden erkendte, at have kørt for stærk.

Følgende overtrædelser betragtes som vanvidskørsel:

  • Uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder
  • Uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særligt skærpende omstændigheder
  • Særligt hensynsløs kørsel
  • Kørsel med hastighedsoverskridelse på mere end 100 procent ved kørsel over 100 km/t.
  • Kørsel med en hastighed på 200 km/t. eller derover
  • Spirituskørsel med en promille over 2,00

Arkivfoto: Kim Matthäi Leland

Forfatter

Related posts

Top