23-årig morsingbo død efter mystisk motorcykelulykke

Midt- og Vestjyllands Politi har frigivet navnet på den motorcyklist, der den 26. juli kørte galt ved Kridtvej og Doktorvej uden for Vils på Mors.

Der er tale om den 23-årige Christian Brøndum Heltborg fra Vils.

Han blev om eftermiddagen den 26. juli fundet bevidstløs af en forbipasserende, og blev efterfølgende fløjet til hospitalet i kritisk tilstand. Få dage senere døde han på hospitalet.

Politiet kender fortsat ikke årsagen til ulykken, men understreger at hverken alkohol eller for høj fart er årsagen.

Foto: Rigspolitiet

 

Forfatter
Top