24-årig mand slap heldigt fra solouheld

Det var en 24-årig mand fra Mors, der tirsdag morgen kørte galt i krydset Lyngbro/Vilsundvej på Rute 26.

Manden, der formentlig endte i grøften på grund af akvaplaning, måtte skæres fri af bilen og blev efterfølgende fløjet på hospitalet i en tilkaldt lægehelikopter. Onsdag morgen fortæller lokalpolitiet i Thisted, at han har været heldig:

– Det er uden personskade, lyder det fra politikommissær Jørgen Jensen.

Uheldet skete kl. 08.39, og trafikken var i en times tid påvirket på grund af udrykningskøretøjerne og lægehelikopteren.

Opdatering: Den 24-årige mand har rettet henvendelse til redaktionen. Han fortæller, at han bla. har fået flere brud på ryggen. 

 

Fotos: Falck Morsø

Forfatter

Related posts

Top