En 24-årig mand fra Hanstholm var flere gange igår i kontakt med politiet.
Første gang han stiftede bekendtskabt med lovens lange arm var kl. 17.35 på Hanstholmvej i Thisted, hvor en patrulje konstaterede han kørte rundt i en bil til trods for, at han tidligere er blevet frataget retten til at køre bil. I bilen sad også en 23-årig kvinde, som blev sigtet for at have overladt føringen af bilen til en person uden førerret.
Tre timer senere, kl. ca. 20.20 blev den 24-årige atter spottet kørende rundt i bilen. Denne gang på Thistedvej uden for Hanstholm.
Han kan nu se frem til en bøde for to gange at have kørt rundt i bil selvom han intet kørekort har.
Foto: Politi.dk