En 26-årig mand fra Sjælland blev både anholdt og fik konfiskeret sin bil, da han kort efter kl. 01 natten til torsdag blev standset af politiet på Broen i Nykøbing.
For det første viste det sig, at manden var eftersøgt i forbindelse med en sag i fogedretten, hvilket var årsagen til at han blev anholdt på stedet med henblik på at blive fremstillet i retten.
Derudover er manden ikke i besiddelse af et kørekort, og fordi det ikke er første gang, at han alligevel sætter sig bag rattet konfiskerede betjentene hans bil.
Foto: Politi.dk