29-årig mand anholdt i røveri-sag

En 29-årig lokal mand blev onsdag eftermiddag kl 15.33 anholdt i Nykøbing og sigtet for røveri. Han fremstilles i grundlovsforhør i dag.

Tirsdag aften ved 18.30-tiden passede han en gruppe børn i 12 års alderen op på Enghavevej, hvor han truede børnene til at udlevere deres mobiltelefoner. Han forlod stedet med fire af børnenes telefoner.

Manden, som i forvejen er godt kendt af politiet, blev senere samme aften opsøgt af en af forældrene til børnene, som fik de stjålne mobiltelefoner med retur.

Den 29-årige, som er uden fast bopæl, gjorde ikke børnene noget fysisk ligesom han heller ikke truede med våben. Alene en truende fremtoning kan dog være rigeligt til at udløse sigtelsen for røveri i det her tilfælde:

– Jeg kan godt forstå, at ungerne er blevet bange for ham her. Det er der ikke noget at sige til, lyder det torsdag morgen fra politikommissær Jørgen Jensen.

LÆS OGSÅ:

12-årige børn udsat for røverilignende forhold

Foto: Kim Matthäi Leland

Forfatter
Tags

Related posts

Top