30-årig dumpede køreprøven – og kørte hjem

En 30-årig burde måske have forstået budskabet om ikke at køre bil, da han onsdag ved middagstid dumpede sin køreprøve.

Efter køreprøven satte han sig bag rattet i sin bil og kørte derfra. En patrulje satte derfor efter ham og fik bragt ham til standsning på Næstrupvej syd for Thisted. Det skriver TV Midtvest.

Foruden det manglende kørekort viste det sig, at den 30-årige var påvirket af euforiserende stoffer.

Den 30-årige modsatte sig anholdelsen, og endte derfor med hele tre sigtelser – for at køre uden kørekort, for at køre påvirket og for at modsætte sig anholdelse, skriver TV Midtvest.

Forfatter

Related posts

Top