37-årig mand i kritisk tilstand efter frontalt sammenstød

En 37-årig mand er fredag morgen fortsat i kritisk tilstand, efter et alvorligt trafikuheld mellem en lastbil og en personbil syd for Herning torsdag aften.

Ulykken skete kort før kl. 19 da den 37-årige mand, som kørte i personbilen, af uransagelige årsager kom over i modsatte vognbane og stødte frontalt ind i lastbilen, der kørte for virksomheden Ideal Combi i Hurup.

Den 37-årige mand blev efter ulykken bragt til Aarhus Universitetshospital i helikopter. Føreren af lastbilen blev kørt til undersøgelse på Regionshospitalet Herning. Han er udskrevet igen.

Rute 12 Vardevej nord for Kibæk var totalt spærret flere timer efter ulykken, men efter midnat er der igen åbnet for trafik.

Galleri

Fotos: Presse-fotos.dk

/ritzau/

Forfatter

Related posts

Top