37-årig thybo anholdt efter “kraftige nabostridigheder”

En 37-årig mand fra Thy måtte i nat overnatte i detentionen i Holstebro efter en nabostridighed i Hundborg torsdag aften.

Første gang politiet blev tilkaldt var kl. 19.45, og da politiet godt to timer senere blev tilkaldt igen, valgte betjentene at anholde manden og køre ham til Holstebro.
Her skulle der træffes afgørelse om hvorvidt manden, der i forvejen er særdeles godt kendt af politiet, skulle fremstilles i et grundlovsforhør:

– Men det skal han ikke, fortæller René Carlsen fra lokalpolitiet i Thisted fredag morgen.

Han ønsker ikke at oplyse yderligere om hvad nabostridigheden gik ud på, men fortæller dog, at:

– Det er nogle kraftige nabostridigheder, som har stået på gennem længere tid.

Foto: Kim Matthäi Leland

Forfatter

Related posts

Top