4-500 rundballer ædt af flammerne

Sent mandag eftermiddag udbrød der brand i et halmlager på Kresten Bertelsens Vej i Lomborg syd for Lemvig.

Lagerhallen blev både brugt som halmlager og maskinopbevaring, og branden var så kraftig at beredskabet ikke kunne stille andet op end at sikre sig, at det hele brændte ned under en kontrolleret nedbrænding.

Tirsdag morgen er der fortsat fut i flammerne ved en voldsom brand i en stor halmlade på en landejendom på Kr. Bertelsensvej i Lomborg.

Indsatsleder ved Nordvestjyllands Brandvæsen Henrik Jensenfortæller til Folkebladet Lemvig, at der er syv mand, der arbejder på opgaven:

– De overvåger, at det brænder stille og roligt ned, den halmstak, der stadig er ild. De skal holde øje med, at strålevarmen fra branden ikke antænder den staldbygning, der står meget tæt på, siger Henrik Jensen.

Der bliver sprøjtet vand på staldbygningen, hvor der går kreaturer, for at køle den ned. Henrik Jensen forventer ikke, at det bliver noget problem at forhindre branden i at sprede sig.

Ingen mennesker eller dyr har været i fare i forbindelse med branden. Årsagen til branden er endnu ukendt.

Alarmen gik kl. ca. 17.10.

Foto: Nordvestjyllands Brandvæsen

Forfatter

Related posts

Top