Når Museum Thy i tre uger fra mandag 5. juli til og med fredag 23. juli på hverdage inviterer børn og voksne til jernalderaktiviteter ved Heltborg Museum og slutter af med et efterhånden traditionsrigt jernaldermarked i weekenden 24.-25. juli, er det ikke mindst blevet en tradition, fordi museet for 40 år siden udgravede netop en jernaldergård vest for Heltborg.
Da der i 1981 skulle anlægges en ny omfartsvej – i dag Ashøjvej – fra hovedvej 11 til Ashøje, var det ikke helt uventet, at museets undersøgelser førte til fundet af en ikke tidligere registreret byhøj på en højtliggende bakke lige øst for Visby Ådal. Det kan man læse om i Sydthy Årbog 1986 i en artikel af arkæolog Jens-Henrik Bech, nu seniormedarbejder, men dengang leder af museets arkæologiske afdeling og dermed den, der havde ansvaret for udgravningen. Den var museets hidtil største feltarbejde.
I løbet af de mange måneder, udgravningen stod på, udgravede arkæologerne den del af byhøjen, som ville blive ødelagt ved anlæggelsen af omfartsvejen. Det blev til godt 1600 kvadratmeter, hvor man helt eller delvist fik afdækket 27 huse, hovedsageligt dateret mellem 100 år før og 200 år efter vor tidsregning – det, der sædvanligvis kaldes ældre jernalder.
Foto: Tage Jensen/Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune
Byhøjen ved Heltborg har været en regulær landsby, fortæller Jens-Henrik Bech. Det kunne man konstatere, selv om man kun udgravede omkring en tiendedel. Og arkæologen kan også sige noget om både erhvervsgrundlaget og sociale forskelle i landsbyen. At der i Thy på den tid fandtes gårde, som bestod af flere bygninger, blev for første gang med sikkerhed fastslået ved udgravningen i Heltborg.
– Igennem jernalderens godt 1300 år i Thy skete der store forandringer, hvor de sociale forskelle ganske langsomt øgedes, fortæller Jens-Henrik Bech.
I andre dele af landet ser vi mod slutningen af oldtiden overordentligt store gårdsanlæg, hvortil der har været knyttet et større antal mennesker. Alle har næppe selv været medejere af dyrene eller jorden – måske slaver eller en form for landarbejdere.
– I Thy kan vi allerede se begyndelsen på denne udvikling i århundredet før år 0. På denne tid eksisterede der i Heltborg landsbyen både pænt store gårdsanlæg samt mindre gårde, der har tilhørt en mindre velstillet del af befolkningen. Det er det store gårdanlæg fra Heltborg-udgravningen med et langhus med beboelse og stald samt to mindre småhuse til værksted og forråd, der i årene fra 1994 og frem blev ”genopført” ved Heltborg Museum. Gårdsanlægget havde i alt ca. 100 kvadratmeter under tag, medens en samtidig mindre gård i den udgravede del af landsbyen kun havde en fjerdedel så meget plads og må opfattes som tilhørende datidens husmænd, konkluderer Jens-Henrik Bech.
Arkæologerne mener, at indbyggerne i Heltborg landsbyen ernærede sig ved både landbrug og husdyrbrug. Dyreholdet har bestået af fortrinsvis kvæg og får, og på markerne har man dyrket seksradet byg og havre. Lidt fiskeri i Limfjorden er det sikkert også blevet til.
Jernaldergården er et historisk værksted, hvor man dels har åbent på hverdage i juli, dels arbejder med skoleelever i et eksternt læringsmiljø. Her drejer den pædagogiske tilgang sig om at tillære sig historisk empati ved at udføre de samme håndværk og arbejdsprocesser, som vore forfædre gjorde.
Klassebesøg sker tre uger i foråret og tre uger i sensommeren.
Foto: Rune Tjørnild/Museum Thy
