40 bilister får bøder for at fotografere togulykke

Fyns Politi har givet bøder til 40 bilister, der har brugt deres telefoner til at tage billeder af ulykkesstedet på Storebæltsbroen, hvor seks personer onsdag morgen blev dræbt i en tragisk ulykke.

Ikke alene er det etisk tvivlsomt at filme mennesker, der netop har været involveret i en potentielt traumatisk episode.

Det flytter også fokus fra kørslen. Derfor er det for bilens fører en overtrædelse af færdselsloven at bruge mobiltelefonen under kørslen. Hvis man efterfølgende offentliggør optagelserne, kan det i øvrigt være en overtrædelse af straffeloven.

/ritzau/

Foto: Rigspolitiet

Forfatter

Related posts

Top