En 49-årig mand fra Thy måtte tilbringe en stor del af lørdagen i detentionen i Holstebro.
Klokken 02.30 natten til lørdag blev han anholdt ved Cafe Pusterummet på Bredgade i Hurup. Her var han noget udadreagerende, fortæller Jørgen Jensen fra lokalpolitiet i Thisted. Han tilføjer, at thyboen var “påvirket af både det ene og det andet”.
Den 49-årige blev i første omgang sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, men fik yderligere en sigtelse med på vejen under transporten til detentionen i Holstebro. I patruljebilen valgte han nemlig at sende en spytklat afsted mod en af betjentene.
Han er derfor også blevet sigtet for vold mod polititjenestemand.
Efter at være blevet afruset i nogle timer blev han løsladt sidst på eftermiddagen klokken 17.45.
Foto: Rigspolitiet