54-årig kvinde reddet op af sø

Nordvestjyllands Brandvæsen blev onsdag aften kaldt ud til den mulig drukneulykke i søen i Lystanlægget i Struer.

Alarmen indløb kl. 21.05 og brandmændene fra Struer Brandvæsen var hurtigt på plads i våddragter ved søen, hvorfra de fik reddet en 54-årig kvinde i land. Det skriver Dagbladet Struer.

Ifølge indsatsleder Michael Christensen har kvinden det efter omstændighederne godt.

Det var forbipasserende der spottede kvinden i søen og slog alarm. Hvordan hun er havnet der er uvidst.

Foto: Nordvestjyllands Brandvæsen

Forfatter

Related posts

Top