Trafikken stod en overgang stille på Sallingsundbroen fredag aften ved 19-tiden.
Årsagen var at en bilist var kørt ind i den betonafskærmning, der er opstillet i forbindelse med det igangværende renoveringsarbejde. Der er tale om en 56-årig mand fra Mors, som kom kørende fra Salling-siden i retning mod Mors.
Flere udrykningskøretøjer blev sendt afsted til broen. Heldigvis skete der i følge lokalpolitiet ingen personskade og kun ringe materiel skade.
Privatfoto