58-årig mand fra Hurup sendt direkte til afsoning for salg af stoffer

Den 58-årige Jan Larsen fra Hurup er ved Retten i Holstebro idag blevet idømt 2 år og 6 måneders fængsel for besiddelse og videresalg af narkotika. Det skriver TV Midtvest.

Politiet anholdt manden på sin hjemadresse i Hurup i går formiddags hvor der blev der fundet 528 gram amfetamin, 212 gram hash, 100 gram pot, 19 gram heroin og omkring 3000 piller.

I retten erkendte han at have været i besiddelse af stofferne, og at det var meningen at sælge dem videre.

Han erkendte samtlige forhold han var sigtet for, og derfor blev han en idømt en straksdom. Ifølge anklagerfuldmægtig, Morten Wibroe er dommen højere end den, man normalt vil få for at være i besiddelse af 500 gram amfetamin.

Men da han to gange tidligere er straffet for lignende forhold faldt hammeren ekstra hårdt denne gang. Samtidig begik han ny kriminalitet under en prøveløsladelse, og derfor lægges der de resterende 9 måneder fra den anden dom oveni.

Ved dagens grundlovsforhør blev han altså idømt 1 år og ni måneders fængsel – plus reststraffen fra den tidligere dom.

LÆS OGSÅ:

58-årig thybo anholdt efter fund af store mængder narkotika

Foto: Rigspolitiet

Forfatter

Related posts

Top