En 59-årig polak med bopæl på Mors kan forvente et retsligt efterspil på den trafikulykke, der mandag morgen kostede en 37-årig motorcyklist fra Thy livet.
Polakken var fører af den personbil, som kort før kl. 06 kom kørende ad Oddesundvej i nordlig retning. Da han skal svinge til venstre ad Næstrupvej syd for Thisted overser han motorcyklisten, som kommer kørende i sydgående retning.
Den 37-årige thybo, Brian Nielsen, blev dræbt på stedet i forbindelse med sammenstødet.
Politiets jurister skal nu tage stilling til, om polakken skal sigtes for uagtsomt manddrab.
– Det vil tiden vise, lyder det fra politikommissær ved lokalpolitiet i Thisted Jørgen Jensen.
LÆS OGSÅ:
Foto: Rigspolitiet