6.000 har allerede stemt til Danish Surf Awards

Stemmerne vælter ind til Danish Surf Awards 2019 der uddeles den første fredag i maj i forbindelse Cold Hawaii Surf- & Film Festival. Mere end 6.000 stemmer er allerede registreret:

– Det er helt vildt, og vi er utroligt glade for opbakningen. Nomineringerne og stemmerne understreger, at dansk surfing ikke kun er Cold Hawaii. Til årets Danish Surf Awards har vi kandidater fra København, Bornholm, Aarhus, Løkken, Hvide Sande, Skive, udlandet og selvfølgelig fra Cold Hawaii, siger projektleder Alicja Cupial.

Hun fortæller samtidigt, at stemmerne tikker ind fra hele landet.

– De tre der har fået flest stemmer i kategorierne offentliggøres den 21. april, hvor afstemningen er slut. Vinderne kåres dog først den 3. maj ved awardshowet i Klitmøller, fortæller Alicja Cupial.

Hun fortæller samtidigt, at vinderne af priserne Årets Foto og hædersprisen Culture Award, som er en der der i det forløbne år har gjort en særlig indsats for vandsporten i Danmark, først afsløres ved awardshowet.

Hele programmet kan ses på www.coldhawaiifilmfestival.dk, hvor der også kan købes billetter.

Arkivfoto: Mette Johnsen

Forfatter

Related posts

Top