6 ud af 10 anvender mundbind forkert

Når det kommer til håndtering af engangsmundbind har vi danskere en tendens til at genbruge mundbindet lidt for ofte.

Det viser en megafonmåling, TV 2 har foretaget.

I den svarer 6 ud af 10 (59%), at de genbruger deres engangsmundbind. 36 procent svarer, at de smider mundbindet ud efter at have brugt det én dag, mens 23 procent først smider det ud efter at have brug det i nogle dage.

Adfærden flugter ikke ligefrem med Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Ifølge Sundhedsstyrelsen skal engangsmundbind som udgangspunkt altid smides ud efter brug. Hvis man kun har brugt det kortvarigt og vil genbruge det, skal det opbevares i en beskyttende emballage inden det puttes i lommen eller tasken.

Derudover bør du ikke have samme mundbind på i mere end i 4 timer.

– Skift mundbindet hvis det bliver vådt, snavset eller du har rørt meget ved det, da det bliver mere gennemtrængeligt og kan miste dets effekt, skriver Sundhedsstyrelsen.

Forfatter
Tags

Related posts

Top