7.124 har ansøgt om ret til tidlig pension

Den 1. august blev der åbnet for ansøgninger om ret til tidlig pension. I løbet af de første tre dage har 7.124 ansøgt om ret til tidlig pension.

Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Tidlig pension er en ny tilbagetrækningsordning, der giver dem, der er startet tidligt på arbejdsmarkedet og har haft et langt arbejdsliv, ret til at trække sig tilbage før folkepensionen.

Retten til tidlig pension afhænger udelukkende af ens anciennitet på arbejdsmarkedet, som gøres op, når man er 61 år.

Det er muligt at få ret til tidlig pension i enten et, to eller tre år før sin folkepensionsalder. Har man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, kan man få ret til tidlig pension i tre år. Har man i stedet været 43 eller 42 år på arbejdsmarkedet, kan man få ret til tidlig pension i to eller et år før folkepensionen.

Forfatter

Related posts

Top