70-årig mand dræbt efter frontalt sammenstød med lastbil

En 70-årig mand har mistet livet i en trafikulykke på rute 26 på strækningen mellem Glyngøre og Harre et par kilometer syd for Sallingsundbroen.

Den 70-årige, som er fra lokalområdet, blev erklæret død af en læge på ulykkesstedet. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Af ukendte årsager kørte personbilen hvori den 70-årige sad over i den modsatte vejbane, hvor bilen ramte frontalt ind i en modkørende lastbil. Føreren af lastbilen slap uskadt fra uheldet.

Lastbilchaufføren forsøgte at undvige personbilen, men uden held.

Trafikken dirigeres i skrivende stund af politiet, der stadig er til stede sammen på stedet.

Vejen har været spærret siden ulykken der skete omkring kl. 10.30, men Midt- og Vestjyllands Politi forventer at der stille og rolig vil blive lukket op for trafikken igen.

De pårørende til den dræbte 70-årige mand er underrettet.

Foto: Rigspolitiet

Forfatter

Related posts

Top