Der er langt imellem lyden af københavnske eller fynske dialekter i byer som Koldby, Nykøbing, Sejerslev og Thisted hvor langt de fleste er født og opvokset i lokalområdet. Det skriver DR Indland.
Region Nordjylland er nemlig den landsdel med klart flest personer, der er født samme sted, som de bor.
Det viser tal fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen over folk, der er født i Danmark og stadig bor her.
79 procent af borgerne i Nordjylland er født der. Det står i skærende kontrast til Østsjælland og Nordsjælland, hvor det tilsvarende tal er henholdsvis 39 og 42 procent. I København by gælder det lidt over halvdelen.
Foto: Bertil Nydal