80-årig afviste mulig tricktyv i døren

En 80-årig mand fra Frøstrup var kvik nok til ikke at lukke en fremmed mand ind i sit hjem på Torvevej, da det i går først på eftermiddagen bankede på døren.

Den fremmede mand påstod, at han skulle ind i den 80-åriges hjem for at kontrollere gummilisterne i vinduerne. Men det havde den ældre beboer ikke noget kendskab til. Derfor blev den fremmede mand bedt om at forlade stedet.

Den mulige tricktyv beskrives som en dansktalende mand, 25 til 30 år, 170 til 175 centimeter høj og almindelig af bygning. Hvid i huden og med kort hår. Han var iført en rød trøje, gule bukser og en hue.

Politiet opfordrer til at man holder ekstra øje med mistænkelige personer, og desuden ikke lukker fremmede mennesker uden en gyldigt ærinde ind i sit hjem.

Foto: Kim Matthäi Leland

Forfatter

Related posts

Top