80 brandfolk har fået styr på storbrand i Nationalpark Thy

En omfattende naturbrand har siden kl. 13.41 tirsdag eftermiddag hærget store del af Stenbjerg Klitplantage som er en del af Nationalpark Thy.

Et sted mellem 75-80 brandfolk fra de lokale beredskaber i hele Nordjylland og flere steder i Midtjylland har sammen med beredskabsstyrelsen kæmpet for at få ilden under kontrol, og det er nu ved at lykkes:

Foto: Rasmus Frostholm

– Status er, at vi har rimelig godt styr på branden nu. Den er indkredset. Men vi har lige et lille ”hot spot” på 20 gange 30 meter, som vi skal have slukket ned. For det er faktisk på den forkerte side af vores standsningslinje. Så status er, at det er cirka 20 hektar, der er brændt, siger Henrik Gade, der er indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, til TV Midtvest.

Branden har forårsaget store skader på plantagen, men det samlede omfang har man endnu ikke overblik over.

Besværlig slukning
Branden er startet et sted mellem vandet og Istrupvej, der er den første vej, man møder fra vandet.

Slukningsarbejdet blev besværliggjort at vinden, den knastørre natur og at flere slukningskøretøjer kørte fast i rabatten på de smalle veje når køretøjerne skulle passere hinanden.

Foto: Rasmus Frostholm

Udover de mange brandfolk og op mod 20 slukningskøretøjer blev en drone og en helikopter også indsat i kampen mod flammerne, ligesom flere landmænd kom til undsætning med store tankvogne fulde af vand.

20 brandmænd og en indsatsleder vil være stede i nationalparken natten igennem for at sikre, at ilden ikke blusser op og spreder sig yderligere.

Forfatter

Related posts

Top