Det nordjyske regionsråd har netop uddelt i alt 8,2 mio. kr. fra sin uddannelsespulje til 10 initiativer, som styrker uddannelsesområdet.
Blandt de initiativer, som har fået tildelt støtte er et projekt om fastholdelse og trivsel på Thy-Mors HF & VUC. Regionsrådet har støttet dét projekt med 800.000 kroner.
Projektet adresserer trivsel og frafald samt svære overgange, som der er mange af for eleverne.
Thy-Mors HF og VUC oplever forsat en stigning i frafaldet og mistrivsel på HF-tilbuddet. Derudover returvisiterer SOSU STV (Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg, red.) mange kursister med dansk som andetsprog, da de sprogligt ikke er dygtige nok til at gå til prøverne på SOSU STV.
Det sker på trods af at de pågældende elever har færdiggjort de krævede Dansk Som Andetsprogs-fag.