86-årig kørte måske -måske ikke- fra parkeringsskade

Normalt er sager om parkeringsskader ikke det, som politiets oftest bliver kaldt ud til. Det var ikke desto mindre tilfældet i går eftermiddags på parkeringspladsen ved Matas i Hurup.

Her så et vidne en 86-årig kvinde bakke forsigtigt ind i en parkeret bil, hvorefter hun kørte fra stedet. Vidnet fulgte efter den ældre kvinde, som nægtede ethvert kendskab til det, som vidnet havde set. Derfor blev politiet kontaktet.

Mere kommer der dog ikke til at ske i sagen:

– Vi kan ikke bevise, at hun bevidst eller har opdaget, at hun er kørt ind i bilen for der er alene overfladiske skrammer på begge biler, fortæller Søren Ribens fra lokalpolitiet i Thisted.

Foto: Rigspolitiet

Forfatter
Tags ,

Related posts

Top