86-årig udsat for forsøg på tricktyveri i eget hjem

En 86-årig kvinde bosiddende på Havnestræde i Thisted blev med stor sandsynlighed udsat for et forsøg på tricktyveri i hendes eget hjem forleden.

Mandag eftermiddag ved 15-tiden bankede en mand på hendes dør. Han forklarede, at han kom fra varmeforsyningen, og at han var kommet for at tjekke om der var fugt i boligen.

Den ældre kvinde lukkede manden ind som gik ud på badeværelset og konstaterede at alt var som det skulle være.

Samtidig fortalte han kvinden, at hun skulle have 400 kroner tilbage, og spurgte om hun kunne give tilbage på en 500-kroneseddel.

Det kunne kvinden ikke, som fik af vide at pengene i stedet ville blive sat ind på hendes konto, hvorefter manden forsvandt.

– Det er utrygt at have sådan en rendende rundt, siger politikommissær Jørgen Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.

Manden beskrives som værende midt i 30’erne, udenlandsk af udseende og så talte han dansk.

Der blev ikke umiddelbart stjålet noget i forbindelse med det mistænkelige besøg.

Foto: Rigspolitiet

 

Forfatter

Related posts

Top