Alt kan som bekendt ske i en pokalkamp.
Ikke desto mindre var der tirsdag aften den forventede niveauforskel, da Morsø FC, som til dagligt huserer i Serie 2, blev kørt rundt på bagdel og albuer, da Viborg FF fra 1. division kom på besøg.
Viborg FF vandt stensikkert kampen med 9-0.
Selvom hjemmeholdets keeper Lars Jespersen altså måtte hente bolden ud af målet flere gange end normalt, fik han faktisk en fænomenal start på kampen, med bl.a. en dobbeltredning og flere andre store redninger.
Efter 20 minutters spil måtte hjemmeholdet dog kapitulere første gang. Herfra gik det slag i slag.
Sydbank Pokalen: Morsø FC – Viborg FF 0-9
0-1 Sebastian Grønning (20.)
0-2 Christian Sørensen (31.)
0-3 Sebastian Grønning (35.)
0-4 Younes Bakiz (38.)
0-5 Shelove Achelus (55.)
0-6 Alassana Jatta (63.)
0-7 Mads Lauritsen (73.)
0-8 Alassana Jatta (75.)
0-9 Casper Gandrup (85.)