9.000 kom til skade i haven sidste år

Nye tal fra Ulykkes Analyse Gruppen viser, at omtrent 9.000 danskere sidste år måtte afbryde havearbejdet og tage et smut på skadestuen. Så nu hvor forårssolen så småt begynder at kigge frem, og danskerne finder havesaks og græsslåmaskine frem, gælder det om at være forsigtig.

Topscoreren er hækkeklipperen, men både plæneklipperen og stiger er også godt repræsenteret på skadelisten. Statistikken fortæller samtidig, at mange af haveulykkerne går ud over midaldrende mænd. Men alle aldersgrupper er repræsenteret.

– Jeg tror, at mange af de haveulykker, der sker, kan undgås, hvis vi bliver lidt bedre til at tage en række forholdsregler og passe godt på, når vi giver os i kast med havearbejdet. Vi bør heller ikke være for stolte til at spørge naboen om hjælp til at give en hånd med, siger Per Haulund der er skade og policedirektør i GF Forsikring.

PR-foto: GF Forsikring

Forfatter
Top