Det storstilede projekt med at opføre et kombineret Oplevelses- og søsportscenter i Nykøbing har nu fået udpeget sin placering.
Styregruppen bag projektet har på baggrund af en analyse anbefalet, at det opføres på Nordhavnen i Nykøbing. Den beslutning bakkede et flertal i kommunens Teknik- og Miljøudvalg tidligere på ugen op omkring. Dermed kan næste skridt i den 60 millioner kroner dyre investering tages.
Konkret foreslås det at placere centeret i forlængelse af Jens Juhls Kaj, bl.a. fordi en placering her muliggør en øget synlighed for centeret, som på den måde kan tiltrække flere nysgerrige gæster.
Morsø Kommune fik i 2018 en bevilling på 17.7 mio. kr. på finansloven til udvikling af et Oplevelsescenter for Østersturisme ved Limfjorden. I 2018 blev det desuden vedtaget at afsætte 10 mio. kr. til opførelsen af et Søsportscenter i Nykøbing. Kommunalbestyrelsen godkendte i april 2020 at sammenlægge processerne og udviklingen vedrørende Oplevelsescenter for Østersturisme og Søsportscenteret, således at der kunne opnås større synergieffekter og udvikling af potentialerne.
I følge førnævnte analyse vurderes det, at centeret årligt kan tiltrække 50.000 gæster.
Finansieringen er dog endnu ikke helt på plads. Halvdelen af pengene mangler stadig. Planen er, at de skal søges hjem forskellige fonde.
Du kan læse mere om det kommende Oplevelses- og søsportscenter HER.
LÆS OGSÅ:
Nyt oplevelses- og søsportscenter har ambitioner for millioner
Illustration: Morsø Kommune