DM i pløjning: Flere guldmedaljer til Thy og Mors

Der blev hentet flere guldmedaljer til Thy og Mors, da DM i pløjning i weekenden blev afviklet.

Magnus Jensby Krejberg fra Mors vandt i kategorien Standardplov for juniorer. Nis Geertsen fra Hanstholm blev nummer 1 Landbrugsklassen. I den kategori blev Kasper Holmbo Bak fra Vils nummer to.

I kategorien vendeplov for junior blev Joachim Nørgaard Tang Mouritsen fra Frøslev nummer to.

I veteranklasserne var Hans S. Larsen fra Mors bedst i kategorien Flerfuret bugseret plov, mens Theodor Hedegaard fra Bedsted gjorde det bedst i kategorien et-furet standardplov.

Konkurrencepløjning foregår både i stubjord og i grønjord. I hver kategori bliver pløjerne vurderet på 12 forskellige parametre på en skala fra 1-10. Pløjeren med den højeste samlede score vinder. Det er blandt andet flækningen, sammenkastet og furens retning og pakning, der bliver vurderet.

Pressefoto

Forfatter
Top