Ældre ægtepar slap uskadt fra sammenstød

Et ældre ægtepar fra Salling slap efter alt at dømme heldigt fra et færdselsuheld i Thy fredag eftermiddag ved 15-tiden.

Her kørte den 93-årige mand op i en forankørende vil, som skulle svinge til venstre ad Fyrvejen fra Thistedvej nord for Ræhr. Den ældre mand blev kørt til tjek på sygehuset i Thisted, mens hans hustru blev fløjet med helikopter til tjek på sygehuset i Aalborg.

– Det ser ud til at de begge er OK, fortæller Jørgen Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.

Føreren af den bil, som blev påkørt, slap uskadt fra sammenstødet.

Fotos: Presse-fotos.dk

Forfatter
Top