Ingen sag: Anklagemyndigheden dropper at rejse tiltale

Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi har droppet at rejse tiltale i forbindelse med en episode, som udspillede sig på busterminalen i Nykøbing i starten af september.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi’s kommunikationsafdeling til LimfjordUpdate.dk. Dermed har man fra anklagemyndighedens side vurderet, at man i en eventuel retssag ikke vil kunne bevise, at der skulle være foregået noget strafbart.

Anklagemyndigheden har ikke ønsket at kommentere på i hvilken retning, der er blevet efterforsket og på hvilken baggrund.

Sagen er derfor lukket for politiets vedkommende, medmindre der bliver indgivet en klage over anklagemyndighedens beslutning Hvis det sker, vil sagen blive kigget på igen.

LÆS OGSÅ:

Anklager droppet mod kroejer

 

Forfatter

Related posts

Top