Gør som i 2005

Læserbrev af Keld Kortegaard, Nykøbing.

I 2005 indgik jeg som formand for venstre en aftale med Leif Toft som var formand for socialdemokratiet, en aftale som skulle sikre at vi på Mors fik et godt valg til regionen.

Aftalen gik ud på at vi sammen gik til valg på at hvis man ville stemme rødt skulle man stemme på Anton Toft og hvis man ville stemme blåt skulle man stemme på Peter Therkildsen.

Aftalen var ikke lige populær i venstre kredse men den havde den ønskede effekt, nemlig at Mors skulle have indflydelse i regionen.

På dette tidspunkt var Mors berettiget til 1,4 mandag men vi fik 3 idet at Gundhild Olesen Møller også blev valgt. Dette fantastiske resultat skyldes udelukkende at stemmerne blev samlet for at undgå stemmespild.

Aftalen har vist sig at være yderst langtidsholdbar, Anton er skiftet med Lauge, Peter stadig sidder i regionen og begge modtager genvalg.

Begge kandidater har ydet en stor indsats gennem årene og har været med til at sætte Mors på dagsorden.

Jeg vil derfor opfordre til at følge samme taktik denne gang, sæt krydset ved Lauge eller Peter, jeg vil som jeg plejer sætte krydset ved Peter da jeg altid stemmer lidt til højre for midten.

Forfatter

Related posts

Top