– Vi fik måske den værste modstander

Der er ingen nemme modstandere ved et Final 4-stævne. Og vil man vinde titlen skal man kunne vinde over alle modstandere.

Når dét så er sagt, så venter der i den grad Mors-Thy Håndbold en svær semifinale ved pokalturneringens Final 4-stævne i slutningen af marts.

De regerende pokalmestre har trukket Aalborg Håndbold som modstander. Det slår dog ikke fanklubben Bette Balkan ud.

– Dem har vi heldigvis aldrig tabt til i en finale, skriver fansene på facebook med henvisning til pokalfinalen mellem de to hold tidligere på året, som blev vundet af Mors-Thy.

Den værste modstand
Cheftræner Niels Agesen vurderer ikke, at det var den bedste lodtrækning:

– Vi fik måske den værste modstander. Vi kan lægge favoritrollen over til Aalborg Håndbold. Men det er pokalturnering, alt kan ske, og vi kommer med sikkerhed til Boxen for at spille vores chance, siger han til klubbens hjemmeside.

Den anden semifinale spilles mellem Bjerringbor-Silkeborg og GOG.

Santander Final4 spilles i weekenden d. 26.-27. marts 2022 i Jyske Bank Boxen. Over 800 Mors-Thy Håndbold-fans har allerede købt billet til håndboldfesten.

Arkivfoto: Mors-Thy Håndbold

Forfatter

Related posts

Top