Virksomheder skal kunne kræve coronapas af medarbejderne

Regeringen er blevet enig med arbejdsmarkedets parter om, at arbejdsgivere skal kunne pålægge ansatte at vise coronapas.

Det vil sige, at ansatte kan blive nødsaget til at have en negativ coronatest eller at være vaccineret.

Forslaget skal gælde så længe Folketinget har truffet en beslutning om, at corona er en samfundskritisk sygdom. Derfor gælder aftalen foreløbig én måned.

Aftalen er indgået mellem regeringen og Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Det er op til den enkelte arbejdsgiver, om de ansatte skal pålægges at vise et gyldigt coronapas.

Aftalen vil nu blive fremsat som et lovforslag i Folketinget. Regeringen håber at få det hastebehandlet, så det kan komme til at gælde hurtigst muligt.

Det kræver, at to tredjedele af Folketinget er enige i, at forslaget skal hastebehandlet.

/ritzau/

Forfatter
Tags

Related posts

Top