Søsyg

Læserbrev af Klaus Hvidtfeldt Larsen, KV21-kandidat for Venstre på Mors

På tirsdag skal du sætte dit kryds. Det kunne være ved mig. Jeg hedder Klaus Hvidtfeldt Larsen, er 37 år, bor på Mors med min familie og har siddet i Byrådet siden sidste valg.

Jeg er vild med vand og det liv, vi har i og omkring Limfjorden. Derfor er jeg ualmindeligt glad for at sidde som formand i en politiske styregruppe, hvor vi efter et langt tilløb nu kan se ind i at tilbyde alle børn og unge på Mors en skoletjeneste, hvor de kan lære om fjordens ressourcer og det liv, der udspiller sig både under og over overfladen.

Måske du tænker, oplevelses- og søsportscenteret har der været snak om i mere end 20 år.

Og du har helt ret. Der har længe været dødvande omkring projektet, men med et bestyrket fokus, en kommunal bevilling og fondsansøgninger ser projekteringen af et oplevelses- og søsportscenter ud til at blive en realitet i løbet af 2022 og 2023. Du kan se mere om projektet her: https://center.mors.dk

Du ønskes et godt valg!

De bedste hilsner – Klaus

Forfatter
Top