Exit poll: Morsø Gymnasium udråber valgets vindere

Valgstederne er lukket, og de kommende timer står den på stemmetælling overalt i landet.

Omkring 2000 morsingboer har i løbet af dagen sat nogle ekstra krydser på deres lokale valgsted.

Traditionen tro har elever fra Morsø Gymnasium på baggrund af et spørgeskema udarbejdet en exit poll, som nu er blevet offentliggjort.

Hvis resultatet holder hedder borgmesteren på Mors også de kommende fire år Hans Ejner Bertelsen (V). Med udsigt til 10 mandater kan Venstre med opbakning fra Meiner Nørgaard fra Dansk Folkeparti nemlig sikre sig flertallet i kommunalbestyrelsen.

I følge prognosen fortsætter Radikale Venstre’s Jette Jepsen også i byrådet.

Samtidig tyder det på, at det bliver et farvel til Ellen Philipsen Dahl fra Demokratisk Balance. Det samme er tilfældet for Viggo Vangsgaard, der repræsentere SF.

Til gengæld Enhedslistens spidskandidat Pia Thorsen se frem til en plads i byrådssalen, mens  også Thomas Jensen fra De Konservative bliver spået en plads i det fornemme selskab.

Årets mandatfordeling
Mandattallet fra 2017 står i parantes

Socialdemokratiet 7 (6)
Radikale Venstre 1 (0)
Det Konservative Folkeparti 1 (0)
Nye Borgerlige 0 (0)
SF 0 (0)
Demokratisk Balance 0 (1)
Dansk Folkeparti 1 (2)
Venstre 10 (12)
Enhedslisten 1 (0)

Morsø Gymnasiums mandatfordeling er baseret på 2006 besvarelser.

Om gymnasiets forudsigelser holder vil tiden vise. Men chancen for, at mandatfordelingen holder stik er stor. Ved kommunalvalget i 2013 ramte gymnasieeleverne 100 procent rigtigt, og ved valget i 2017 95 procent rigtigt.

LÆS OGSÅ:

Øjnene rettes mod gymnasiets exit poll

 

Forfatter

Related posts

Top