Hans Ejner Bertelsen og Venstre har sikret sig et nyt absolut flertal i kommunalbestyrelsen på Mors.
Aftenens optælling af stemmer sikrer Venstre 11 mandater. Selvom partiet går ét mandat tilbage må det stadig betegnes som en succesfuldt valg for Hans Ejner Bertelsen.
Socialdemokratiet bliver repræsenteret med 6 mandater. Radikale Venstre, Konservative, Demokratisk Balance, og Dansk Folkeparti bliver alle repræsenteret med et enkelt mandat i skikkelse af henholdsvis Jette Jepsen, Poul Roesen, Ellen Philipsen Dahl og Meiner Nørgaard.
Nye Borgerlige, Enhedslisten og SF bliver ikke repæsenteret. Dermed bliver det til et farvel til lokalpolitik for Viggo Vangsgaard, der i 2019 blev slået til Ridder af Dannebrog for igennem 25 år at have været engageret i lokalpolitik.
Forude venter nu den endelige konstituering, hvor Hans Ejner Bertelsen -hvis han vil – kan få det som han ønsker. Han har dog under valgkampen talt om vigtighede af et bredt samarbejde i kommunalbestyrelsen. Det forventes derfor, at det er den vej han går.
I alt 11.765 morsingboer har stemt til kommunalvalget. Det giver en valgdetagelse på 73,2%. Stemmerne fordeler sig på nedenstående måde.
Stemmeprocent
Venstre – 46%
Socialdemokratiet – 29,6%
Dansk Folkeparti – 5,9%
Konservative – 5,3%
Radikale Venstre – 3,7%
Demokratisk Balance – 3,2%
Enhedslisten – 2,6%
SF – 2,1%
Nye Borgerlige – 1,6%
De personlige stemmer er i skrivende stund endnu ikke talt op.
Foto: Morsø Kommune