Nye tal melder om flere smittede på skolerne

Der dukker stadigt flere positive coronasvar op rundt om på skolerne på Mors.

Som det har været tilfældet den seneste uge er det især M.C. Holms Skole, der er hårdt ramt. Siden i går der der registreret 3 nye tilfælde på skolen, hvor der nu samlet er registreret 40 smittetilfælde.

Også på Sydmors Skole, Dueholmskolen og Erslev Skole stiger antallet af smittede.

Det samlede antal nye smittede har ganske vidst været faldende de seneste dage.

– Men vi får mange henvendelser fra familier, der er meget nære kontakter til smittede. Det kan således være starten på en ny bølge af smittetilfælde. Vi håber, det ikke er tilfældet, lyder det fra Michael Dahlgaard, centerchef for Skole & Dagtilbud i Morsø Kommune.

Seneste status
Tallene i parantes angiver stigninger i forhold til i går, tirsdag

– Dueholmskolen: 6 smittetilfælde (+2)
– M.C. Holms Skole: 40 smittetilfælde (+3)
– Sydmors Skole: 18 smittetilfælde (+1)
– Lødderup Friskole: 3 smittetilfælde
– Morsø Ungdomsskole: 2 smittetilfælde
– Sydvestmors Friskole: 6 smittetilfælde
– Dagplejen: 1 smittetilfælde
– M.C. Holms Børnehus: 3 smittetilfælde
– Øster Jølby Skole: 1 smittetilfælde
– Erslev Skole: 2 smittetilfælde (+1)
I alt: 82 tilfælde (+7)

Forfatter

Related posts

Top