Thisted Kommune følger coronaudviklingen tæt

Smitten med coronavirus i Thisted Kommune er lige nu så høj, at indcidenstallet kun ses højere i 8 andre kommuner.

Incidenstallet angiver hvor mange smittede der er pr. 100.000 indbyggere. Onsdag lå tallet på 692,2 i Thy.

Og udviklingen er noget Tue von Påhlman, der er direktør for Social og Sundhed, har kig på:

– Smitten er høj og udbredt i Thisted Kommune, hvorfor vi er i tæt dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed ift., hvad de anbefaler samt hvad vi egentlig har af hjemmel til at indføre restriktioner og andre tiltag.

– Vi følger fuldt og helt de anbefalinger og dermed også det, der udsendes til de kommuner, der overstiger incidensgrænsen, fortæller han.

Tue von Påhlman. Foto: Thisted Kommune

Et sandsynligt scenarie er, at smittetallene efter tirsdagens valghandlinger vil stige yderligere. Og det afviser Tue von Påhlman ikke kan ske, men siger dog samtidig, at:

– Vi har på bedste beskub forsøgt at sikre borgerne og de, der arbejdede på valgstederne. Det ændrer ikke ved, at forsamlinger øger risikoen for smittespredning. Jeg ved ikke, hvordan smitten udvikler sig de kommende dage, men kan sige, at vi følger det tæt og fortsat er i tæt dialog med styrelsen.

Skulle smitten stige yderligere i Thy er Tue von Påhlman i samarbejde med myndighederne klar til at ændre strategi:

– Vi følger det tæt og er klar til forstærke indsatsen, hvis anbefalingerne og hjemlen til øgede indsatser ændres, slutter han.

Du kan læse om de seneste tiltag i Thisted Kommune HER.

Foto: Line Bloch Klostergaard, Region Nordjylland

Forfatter

Related posts

Top