Opdatering kl. 19.02: Politiet opfordrer nu eventuelle nysgerrige til at holde sig væk fra området ved møllen, fordi de forventer, at vingerne ryger af i løbet af torsdag aften.
Opdatering kl 16.06: TV Midtvest skriver, at man efter flere forsøg på at standse vindmøllen har opgivet. Vindmøllen får derfor lov til at snurre, indtil den ikke kan mere.
En ældre Vestas-vindmølle er løbet løbsk på Mors.
Politiet blev orienteret om at den 39 meter høje vindmølle, der står på Elsøvej i Nykøbing, var løbet løbsk kl. 09.29.
Jesper Brøndum, der politikommissær og vagtchef ved Midt- og Vestjyllands politi, oplyser til TV Midtvest, at møllen ikke er til fare for hverken personer eller bebyggelse
Mandskab fra Vorupør Redningsstation er kommet til møllen med en slags raket, der kan skyde reb. Noget der normalt bruges til søredning.
Men denne gang skal rebene skydes over vingerne på møllen, indtil det til sidst bremser den, så man kan redde møllen fra at kollapse som følge af rystelser.
LIGE NU: Vindmølle løbet løbsk i Nykøbing Mors. “Vi prøver at redde den, før den kollapser,” siger politiet.
Læs mere her: https://presse-fotos.dk/post/loebsk-vindmoelle-i-nykoebing-mors-vi-proever-at-redde-den-foer-den-kollapser-siger-politi/
Slået op af Presse-fotos.dk i Torsdag den 18. november 2021