Morsø Kommune udskyder Frivilligfesten 2021

Morsø Kommune har besluttet at udskyde Frivilligfest 2021, der skulle have været holdt fredag den 26. november i Sparekassen Thy Arena | Mors.

– Vi havde set frem til at holde Frivilligfesten igen efter vi måtte aflyse sidste år. Desværre oplever vi i øjeblikket et højt antal coronasmittede på Mors, siger borgmester Hans Ejner Bertelsen i en pressemeddelelse.

– Derfor har vi ud fra et forsigtighedsprincip besluttet at udskyde Frivilligfesten, tilføjer han.

Frivilligfesten vil blive udskudt til foråret 2022. Datoen er endnu ikke fastlagt.

De cirka 375 solgte billetter vil blive refunderet i næste uge. Det er Visitmors, som står for at refunderer billetterne.

Forfatter

Related posts

Top